Tilladelser

Vi er på besøg i naturen og skal have
styr på tilladelser og ordensreglerne

At lave arrangementer på strandene på Rømø kræver myndighedernes godkendelse. Om det så bare er at sætte et par forhindringer op til prøvespringning et par timer, så kræver det en skriftlig tilladelse. Indebærer arrangementet salg, kræves der ligeledes tilladelse, og der skal betales afgift.

Et arrangement ud over 24 timer kræver dispensation fra Strandbeskyttelsesloven, der administreres i København. De har en behandlingstid inkl. høringsfase på seks måneder. Så ansøgningen indsendes inden rideklubben kender den nøjagtige dato for stævnet og får først svar to måneder før afviklingen af ridestævnet.

Derudover kræves kommunens og politiet tilladelse til samling og alkoholbevilling.

Vi har styr på alle tilladelser til at kunne afholde Rømø Beach Jump flere år herfra – hvis vi alle hjælper til med at efterlade strandene, som da vi kom.

Vi glæder os til at se jer!

Seneste nyheder