Åbningstid:
Fredag kl. 12:00 – 20:00
Lørdag kl. 09.00 – 21.00
Søndag kl. 09.00 – 17.00
Alle udstillere er velkomne til at holde åbent i ”ridetiden”. Vi skal blot undgå at kører ind til standen i mini Amalienborg mellem heste og publikum i ridetiden. Personbiler SKAL parkeres udenfor den indhegnede stævneplads.
Sted:
Stranden ved Lakolk på Rømø. Ved campingpladsen fortsæt mod vandet. På stranden køres mod syd (til venstre). Stævnet foregår direkte på stranden – og dermed også på sandbund, der kan være våd.
Kategorier:
Alt relateret til ridesporten, heste, landbrug, biler, trailere, hus & have.
Standene:
Du bestemmer selv, hvordan din stand skal se ud, om det skal være udstilling og direkte salg.
Der er ikke skillevægge mellem standene.
Der kan ikke stilles op med pull up, plakater mv. på traditionel vis, da der ikke er vægge at hænge op på. Standmateriale skal derfor være beregnet til at stå på (fast) sandbund. Telte KAN opstilles, men der er risiko for at evt. blæst umuliggør telt.
Oversigt over standpladserne er vedhæftet. Der kan afgives ønsker om placering af standene. Overordnet placerer Rømø Beach Jump de forskellige udstillerne med udgangspunkt i ”bedste placering for alle parter”.