You are currently viewing Opdatering COVID-19 information

Opdatering COVID-19 information

Endnu engang tak for jeres store opbakning til årets Rømø Beach Jump.

På trods af regeringens seneste udmelding om aflysning af festivaler m.m. lever vi i Tinglev Rideklub fortsat i håbet, om at vi kan afholde RBJ den 19.-21. juni 2020 som planlagt. Vi arbejder derfor videre med forberedelserne, så vi kan tilbyde jer Danmarks eneste spring- og dressurstævne på en sandstrand.

Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvordan forbuddet mod store forsamlinger og arrangementer til og med august (ej at forveksle med forbuddet mod forsamlinger på over 10 personer) vil påvirke ridesportens stævner i perioden fra maj til august, men Dansk RideForbund er i tæt dialog med Danmarks IdrætsForbund, som er i dialog med relevante myndigheder herom. Når DRF ved mere – fx hvis en nærmere præcisering fra myndighederne kommer – vil de melde ud, så vi ved, hvad vi skal rette os efter.


I skal derfor forsat sikre jer, hvordan I er stillet mht. evt. aflysning af jeres bookninger af overnatninger, så I kan få afbestilt/ombooket med minimale omkostninger.


I tilfælde af aflysning vil Tinglev Rideklub naturligvis sørge for at tilbagebetale rytternes indskud.

Pas på jer selv og jeres omgivelser
Rømø Beach Jump

 


Klik her, hvis du har brug for at komme i kontakt med os