Sæt KÆMPE kryds i kalenderen den 11.-12.-13. juni 2021, hvor vi igen afholder RØMØ BEACH JUMP.
I har virkelig noget at se frem til.
Vi er i fuld gang med planlægningen, og vi glæder os VILDT MEGET til at se jer alle på Rømø.
Læg mærke til, at vi fastholder udvidelsen med en ekstra dag og starter allerede med de første klasser om fredagen. På den måde håber vi, at alle interesserede ryttere kan komme til start, og at vi undgår for mange ventelister.
Vi melder ud, så snart du kan melde til og vender stærkt tilbage med flere praktiske oplysninger om 2021 stævnet.
Vores RBJ TEAM er så klar til at gøre det sammen med jer igen. Vi glæder os til at se jer igen på den fantastiske strand ved Lakolk!