Det tog kun 30 min. at få udsolgt de første klasser til stævnet, og i løbet af de næste timer var hele dage udsolgt. Og det endda inklusive den tid, først Go var nede og senere DRFs hjemmeside gik ned. Det vidner for os om en kæmpe efterspørgsel efter at komme til stævne igen – og helt specielt at komme til Rømø og ride.
Dette brag af en tilmelding giver os mange frivillige ekstra blod på tanden for at kreere et super stævne for jer alle.
Vi ved ikke, hvad der sker mht. Covid-19 situationen i løbet af den næste måned. Men vi knokler videre med at give jer Danmarks STØRSTE ridebane.